Ordenregler og retningslinjer

Medlemskab:

Hos Filskov Idrætsforening er alle velkommen fra 8.klasse og opefter. Er udøveren under 18 år, skal de første ganges træning udøves i tidsrummet hvor der er en instruktør til stede, herefter vurderer instruktøren om udøveren er klar til at træne uden opsyn.
Personer under 18 år skal have forældre eller værges underskrift ved indmeldelse.
Alle nye medlemmmer skal have minimum 1 prøvetime, samt tilbud om jævnlig opfølgning.  

 

Kontingent og nøglebrik:

Ved hver opstart betales 99 kr. som dækker indmeldelsesgebyr og personlig nøglebrik.
Medlemmet forpligter sig til at kontakte Filskov Idrætsforening ved mistet nøglebrik.
Nøglebrikken får du udleveret ved endt prøvetime af instruktøren, ved genåbning kontaktes Andreas Andersen på Tlf: 75 34 87 87 eller mail: acca@post.tele.dk
Medlemskabet og nøglebrikken er personlige og må ikke benyttes af andre, ligesom medlemmer ikke må lukke ikke medlemmer ind på deres nøglebrik. Dette vil medføre øjeblikkelig bortvisning, uden refusion af indbetalt kontigent, samt 2 mdr. karantæne.

 

Ansvar:

Alt træning foregår på medlemmets eget ansvar.

 

Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger:

Medlemmets oplysninger bruges ved oprettelse af medlemskabet, og opbevares strengt fortroligt, så længe medlemskabet løber.

 

Regler i motionsrummet:

Alle medlemmer skal have en instruktion i brugen af maskinerne, af en instruktør inden træningen påbegyndes.
I forbindelse med træningen skal der benyttes indendørs sko.
Omklædning skal ske i hallens omklædningsrum.

Du er forpligtet til at efterlade udstyr og øvrige faciliteter i samme stand og på samme sted, som da de blev taget i brug. Sæder og greb rengøres med sprit og papir efter brug.

Motionsrummet er røg og alkoholfrit. Der må ikke indtages euforiserende stoffer eller andre forbudte stoffer før, under og efter træningen. Brug af nævnte midler medfører øjeblikkelig bortvisning, og det betalte kontingent refunderes ikke. Brug af talkum er ikke tilladt.
Der må ikke tages billeder under træning. MP3 eller telefon med headset til brug for musik må gerne anvendes. Spædbørn er velkomne, blot de sidder i autostol eller medbringes i lift.
Værdigenstande opbevares på eget ansvar. 

 

Doping:

Medlemmer af Filskovs Idrætsforening er forpligtet til at lade sig dopingteste på forlangende af uvildige repræsentanter. Ved en positiv dopingprøve vil medlemmet blive udelukket fra alt træning hos Filskov Idrætsforening i 2 år og indbetalt kontingent tilbagebetales ikke. Nægter et medlem at lade sig dopingteste uanset årsagen hertil, betragtes dette som en positiv prøve.

Filskov Idrætsforening er medlem af Anti-Doping Danmark og følger reglerne herfor.


Mulighed for indflydelse:

Du er meget velkommen til at give din mening til kende og komme med ønsker til nye tiltag til instruktører samt udvalgsmedlemmer.

 

Tilmeld dig fitness

Støt vores Sponsorer

De støtter os

Filskov IF | Stationsvej 18 | 7200 Grindsted | Telefon 31 68 86 52